Kastration af hund – Hvordan foregår det?

Allerede når din hund er 5-10 måneder, kan han været blevet kønsmoden. Det varierer fra race til race og hvilken årstid. Du er ikke i tvivl når din hund er blevet kønsmoden, så vil han markerer sig på flere måder:

  • Din hund løfter ben, når den urinerer.
  • Urinen kan lugte kraftigere til tider.
  • Din hund kan finde på at løbe bort (strejfer) og hjemmefra.
  • Din hund kan være mere tilbøjelig til at deltage i ’slagsmål’ med andre hanhunde.

Hundens temperament og adfærd vil du også opleve som mere dominant eller aggressiv, når din hund er blevet kønsmoden, hvilket skyldes hunds øgede produktion af det hanlige kønshormon, testosteron.

Ved en kastration af din hund vil du opleve en adfærdsændring, det varierer dog fra hund til hund i hvor høj grad adfærden ændres. Det skyldes at det handlige kønshormon ikke produceres i samme grad, så din hun vil have et mere roligt temperament.

Der kan være flere årsager til man ønsker at få sin hanhund kastrateret. En af de hyppigste årsager, er at man ikke vil have sin hund strejfende rundt i kvarteret, nogen gange i flere dage uden at komme hjem. Hanhunden vil strejfe rundt, når den kan fornemme/lugte der er brunstige tæver i nærheden. Som ejer kan man hurtigt blive nervøs og utryg hvis ens hund strejfer rundt uden man ved hvor den er. Der kan også være nogle sygdomsmæssige årsager til at lade sin hund kastrere.

Fordele og ulemper ved kastrering af hund

Fordele:

  • Man undgår at hunden strejfer.
  • Hvis der er konstateret sygdom i testiklerne.
  • Hunden gør mindre.
  • Hunden kan ikke avle længere.

Hunden vil som regel opleve en indre ro og have et bedre liv, ved en kastrering, da hanhunden slipper for den stress, som kan forårsages af dominans og markering af territorium.

Ulemper:

  • Der er øget tilbøjelighed til vægtforøgelse.
  • Hunden kan ikke avle længere.

Hvis din hund i forvejen er lidt sky eller har et angstpræget temperament kan dette blive værre, når din hund bliver kastreret. Hunden vil aldrig udvikle den samme muskelmasse og tydelige kønspræg, hvis den er blevet kastreret før puberteten er indtruffet. Observer og vurder derfor din hunds adfærd, før en kastrering.

Kastration af hund

Hvordan udføres en kastration på hund?

Der findes 2 typer af kastrationer af hanhunde. Den ene kastration kan foregå ved en operation hvor hanhundens testikler opereres væk og denne form for kastration er permanent. Hanhunde kan allerede kasteres i en alder af 7 måneder, det anbefales dog at vente til hunden er 1 år. Når operationen er overstået er det vigtigt, at man benytter den udleverede skærm til hunden. På den måde, kan hanhunden ikke slikke såret så det springer op eller bliver betændt. Skærmen skal sidde på hunden i 10 dage og bør kun tages af i korte intervaller, fx når det er fodringstid eller hanhunden skal luftes.

En anden form, er en kemisk kastrering. Det foregår ved, at dyrlægen indsætter et implantat som påføres under huden i nakken, via en kanyle. Implantatet frigiver et lægemiddel der blokerer produktionen af testosteron. En kemisk kastrering har samme effekt som ved en kastratering men den kemiske form er midlertidig og holder i 6 – 12 måneder. Man kan få implantater der fungerer i hhv. 6 og 12 måneder.

Den store fordel ved den kemiske kastration er, at du får mulighed for at se, hvordan din hunds adfærd ændrer sig, inden du tager den endelige beslutning om kirurgisk kastration. Så du kan se hvordan din hund er påvirket i perioden og føler du at din hund er helt nedtrykt og ugidelig, så er en kastration måske ikke løsningen.

Vær opmærksom på at hanhunde stadig vil kunne befrugte drægtige tæver i efterfølgende 6 uger, ved implantater der virker i 6 måneder og i de efterfølgende 12 uger ved implantatet der har en varighed af et år.

I få tilfælde, vil man opleve sin hunds testosteronproduktion vil forøges i op til 2 uger efter behandlingen. Det er naturligt og efter de 2 uger, vil adfærden blive som ved en permanent kastration.

 

Der kan desværre optræde nogle bivirkninger ved at få sin hund kastreret.

  • Stofskifte falder som oftest med omkring 20 % efter indgrebet og derfor har hunden lettere ved at tage på. Hundens aktivitetsniveauet falder også typisk, så det er vigtigt at få doseret foder og motion i rette mængder, for hunden ikke tager på.
  • I nogle tilfælde vil den kastrerede hund også kunne få en mat, kedelig og filtret pels, især hunde med længere pels er modtagelige, fx racer som Settere, Spaniels og Münsterlændere.
  • Andre hunde kan ikke identificere hundens køn, da den ikke udskiller en lugt af hanhund. Derfor vil hunden kunne opleve at blive domineret af andre hanhunde.

Er du i tvivl om hvorvidt din hund skal kasteres og hvilken form for kastration, så kontakt din dyrlæge eller myVet.dk

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.