Tandrensning af hund – undgå fx tandsten hos hunde

Hunde har for vane, at spise en masse forskellige og til tider mærkelige ting, der kan være fyldt med bakterier. Det kan resultere i en dårlig ånde, samtidig med at hunden kan opleve smerter i munden. Tandproblemer er noget som mange oplever, og specielt tandsten hos hunde er noget der vil forekomme med sikkerhed, hvis man ikke tager de nødvendige forholdsregler.

Den dårlige ånde kan skyldes, bakterier der lægger sig som en hinde over tænderne eller en tandkødsinfektion. Det kan være svært som ejer at se om ens hund har behov for en tandrensning, da nogle hunde stadig spiser de samme mængder foder som førhen, selvom den oplever smerter ved det. De vil dog forsøge at tygge maden i den del af munden der ikke er betændt.

Der er en række indikationer på, om hvorvidt din hund behøver en tandrensning:

  • Dårlig ånde.
  • Brune belægninger på tænderne.
  • Savlen.
  • Blister i munden.
  • Pludselig knækkede tænder.
  • Nedsat appetit.
  • Ændrede tyggevaner – Fx hvis hunden kun tygger i højre side af munden.
  • Rødt og betændt tandkøb, der bløder.
  • Hævelser i kæberne.
  • Tydelige tandsten hos hunde

Det er vigtigt at få din hund tilset hurtigt muligt, hvis du har en mistanke om at den har tandproblemer og behøver en tandrensning. Den hyppigste tandlidelse hos hunde er tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse dannes ved at spyt og mad føres rundt i munden og danner plak på tænderne. Bliver plakken ikke fjernet, vil der over tid opstå tandkødsbetændelse.

Hunde kan derfra udvikle paradentose hvis en tandbehandling undlades. Paradentose medfører at tænderne løsner sig fra tandkødet og knoglen, da betændelsen æder knoglen og kan give hunden nogle tandskødslommer, hvilket vil sige at tænderne kan falde ud.

Hvordan foregår en tandrensning af hund?

Når man skal have foretaget en tandrensning af sin hund, vil dyrlægen undersøge tændernes tilstand og hundens mundhygiejne. Hvis der er behov for en tandrensning skal den udføres på klinikken og dit kæledyr skal bedøves.

Hvis der observeres store tandsten vil de blive fjernet med en tang. Resten af tandstenene vil blive fjernet via en ultralydsrenser, som er et instrument der giver hurtige og små bevægelser på tænderne, så tandstenene løsnes og fjernes. Dyrlægen vil også observere tændernes fasthed, for at se om hunden lider af paradentose, så hvis tænderne ikke sidder fast som de skal, vil de skulle opereres ud.

Dyrlægen vil slutteligt polere tænderne med polérpasta, så tænderne bliver glatte og mere modstandsdygtige overfor nye dannelser af tandsten i munden. Når tandrensningen er fuldført vil ejeren og dyrlægen i samråd finde en ny dato for et tandeftersyn, i mellemtiden får man instrukser til hvordan man kan forebygge mod tandlidelser.

Hvordan Forebygger jeg Tandproblemer?

For at komme tandproblemerne til livs, kan man foretage en række forskellige tiltag så hunden undgår at skulle lægge vejen forbi en dyrlæge med smerter i mund og tænder.

Tørfoder og tyggeben:

Hvis du vil forebygge mod tandsten, kan du med fordel give din hund tørfoder. Når den tygger i tørfoderet løsnes og fjernes tandsten og plak. Vådfoder har ingen forbyggende effekt når det kommer til tænder. Ligesom tørfoder kan tyggeben og kødben have en forebyggende effekt. Isoleret set har det ikke den store effekt, så der bør samtidig tages andre forholdsregler.

Aquadent og Plague off:

Både Plague off og Aquadent er supplerende midler til kosten der kan hjælpe med, at holde din hund fri for tandlidelser. Aquadent (xylitol opløsning) tilsættes i hundens drikkevand og virker, ligesom mundskyl gør på mennesker og opløser plak belægninger på tænderne og forhindrer derved dannelse af tandsten. Plague off skal tilsættes i foderet dagligt og er et algepulver, der på samme vis som Aquadent forhindrer dannelse af plak.

Du kan læse mere om Plauge off ved at klikke her.
Du kan læse mere om Aquadent ved at klikke her.

Børst tænder dagligt:

Hvis du børster tænder på din hund dagligt, har tandsten og plak ikke mulighed for at sætte sig ordentlig fast og man undgår derfor en opbyggelse af tandsten og at hunden udvikler tandkødsbetændelse eller paradentose. Tandbørstningen bør foregå med en blød tandbørste og med hundetandpasta. Tandpasta til mennesker indeholder fluor der kan være hårdt for hundens mave, samt sukkerstoffet xylitol, som kan få hundens blodsukker til at dale drastisk og i alvorlige tilfælde få hunden til, at krampe og blive bevidstløs. Jo tidligere du vænner din hund til at få børstet tænder, desto nemmere bliver processen da hunden er tryg og vant i situationen.

Nedenfor ses en udførelig guide til hvordan man skal børste tænder på sin hund. Denne video er udgivet af Jens Ruhnau fra Anicura, Tandklinikken i Måløv.

Du kan besøge deres Youtube-kanal ved at besøge dette link.

Du bør løbende tjekke om hunden har:

  • Hævet eller betændt tandkød.
  • Tandsten.
  • Knækkede eller beskadigede tænder.
  • Sår.
  • Blålige misfarvede tænder.

Derudover er det hensigtsmæssigt at få sin hunds mund og tænder tjekket en gang årligt hos dyrlægen. Det kan være i forbindelse med det årlige sundhedstjek. Dyrlæger er også bedre til at vurdere om der er behov for at få gjort noget ved problemet. Men husk blot at de vil det bedste for din hund, og at det faktisk er udbredt med tandproblemer og tandsten hos hunde.

Du kan kontakte myVet.dk og få 3 uforpligtende prisoverslag fra dyrlæger nær dig, hvis du mener en dyrlæge bør kigge på hundens tænder- klik på knappen nedenfor.

Allergivenlig hund og kat

Allergivenlig hund og kat

Du kender sikkert nogen der har allergi over for hunde eller katte. Måske du selv er allergisk? Flere der har benyttet vores portal, har givet udtryk for at det fylder meget i deres hverdag, hvor venner, familie og bekendte er bange for om de er allergiske. Der er...

læs mere
Den første tid med din hund

Den første tid med din hund

Først og fremmest tillykke med din hundehvalp. Det er en kæmpe omvæltning for en hund at komme ind i en ny familie, især hvis den kommer lige fra moderen og dens søskende. Denne artikel kommer med nogle gode råd, som kan være med til, at hunden og I får den bedste start på forholdet. Derudover er der selvfølgelig også nogle praktiske ting som der skal være styr på, så som f.eks. vaccine, registrering i hunde arkivet og forsikring.

læs mere
Den første tid med din hund

Den første tid med din hund

Først og fremmest tillykke med din hundehvalp. Det er en kæmpe omvæltning for en hund at komme ind i en ny familie, især hvis den kommer lige fra moderen og dens søskende. Denne artikel kommer med nogle gode råd, som kan være med til, at hunden og I får den bedste start på forholdet. Derudover er der selvfølgelig også nogle praktiske ting som der skal være styr på, så som f.eks. vaccine, registrering i hunde arkivet og forsikring.

læs mere
Den første tid med din hund

Den første tid med din hund

Først og fremmest tillykke med din hundehvalp. Det er en kæmpe omvæltning for en hund at komme ind i en ny familie, især hvis den kommer lige fra moderen og dens søskende. Denne artikel kommer med nogle gode råd, som kan være med til, at hunden og I får den bedste start på forholdet. Derudover er der selvfølgelig også nogle praktiske ting som der skal være styr på, så som f.eks. vaccine, registrering i hunde arkivet og forsikring.

læs mere