Vaccination til hunde – En lille redegørelse.

Vaccination og hundens immunforsvar

Den årlige vaccination af hund er efterhånden blevet mere almindligt accepteret som nødvendig da det styrker hundens immunforsvar og kan være med til at undgå store unødvendige dyrlægeregninger. Når man giver hunden en vaccine, fungerer det således, at man påfører sygdommen til hunden i en meget mild grad, (enten med en svækket eller død virus). Hundens immunforsvar bliver herved opmærksom på den pågældende virus og kroppen begynder at danne et forsvar mod den – det kaldes antistoffer. Det vil sige, at hvis hunden kommer i kontakt med den gældende bakterie eller virus i fremtiden, vil dens krop være klar til at slå den ned, inden den gør nogen form for skade.

Det varierer meget fra hund til hund, hvor modtagelig hunden er for sygdomme og hvor mange antistoffer den producerer til beskyttelse af immunforsvaret. Der er også forskel på hvor ofte din hund har brug for de forskellige vaccinationer. Danske dyrlæger er blevet meget bedre til, at lave specifikke vaccinationsløsninger som er skræddersyet til din hund. Derfor er der også forskel på vaccinebehandlinger.

Der er dog nogle generelle forhold som går igen hos hunde. Nedenfor ses en række af de forhold, som påvirker hundens immunforsvar:

  • Hvalpe, unge hunde i vækst, samt ældre hunde har et nedsat immunforsvar.
  • Ernæringsrigtigt kost. Påvirker positivt ift. produktion af antistoffer.
  • Helbred og medicinering har stor indflydelse på immunstatus.
  • Drægtige tæver har nedsat immunforsvar
  • Jagthunde eller hunde der ofte omgåes andre hunde (fx i en kennel) er også mere udsat
  • Hunde der rejser er pålagt at være vaccineret mod fx. Rabies.

Den bedste måde at sikre sig, at din hund har de rigtige vacciner, er ved at få foretaget sundhedseftersyn af dit kæledyr hos dyrlægen rutinemæssigt.

Hvad dækker vaccinerne hunden imod?

Der er som sagt forskel på vacciner, og hvor længe de dækker. Nedenfor vil de forskellige vacciner blive beskrevet men lidt nem tilgængelig information omhandlende hvad de beskytter din hund imod. Der vil også være en lidt mere kompliceret beskrivelse, så du som kunde har nemmere ved at forstå hvad forkortelserne betyder osv. Hos myVet har vi valgt at lave en opdeling der hedder ”Basisvaccination” og ”Udvidet vaccination”. Basisvaccination dækker i ca. et år, mens en udvidet dækker i tre år. Dvs. at vi anbefaler årlig vaccination med basisvaccine og den udvidet hver tredje år. Nedenfor er vaccinationsformer beskrevet og hvad de dækker over. Husk at dyrlæger ved lov skal udføre sundhedsundersøgelser inden en vaccination gives. Det nytter derfor ikke noget at blive sur over at dette kommer oveni prisen, da det er regler det er lavet for at sikre vores hunde bliver vaccineret korrekt. Derudover, kan det være at dyrlægen anbefaler andre vaccinerner når hunden kommer ind på klinikken. Vi anbefaler altid at følge dyrlæges anbefalinger, da de har bedre indsigt i lokale forhold.

Basis vaccination

En basisvaccine dækker som udgangspunkt i 1 år mod Parainfluenza og Leptospirose og disse sygdomme bør der revaccineres imod årligt.

Parainfluenza (Parvovirusdiarre)

  • Nobivac PI Vet.
  • Eurican DHPPI2
  • Eurican DHPPI2+L Vet
  • Nobivac DHPPi Vet.
  • Nobivac DHPPi+L Vet
  • Versican DHPPI + L3
  • Duramune DAPPI+L Vet
  • Duramune Pi + L Vet
  • Nobivac® BbPi

Boksen til venstre viser dyrlægernes betegnelser for vaccinationerne. Når du kigger på din regning fra dyrlægen, kan det være lidt svært at forstå hvad det hele betyder. Forhåbentligt skaber dette lidt klarhed.

Forkortelsen i selve vaccinen er Pi, som du kan se i vores vaccinationsskema ovenfor.

Parainfluenza rammer som oftes hvalpe og unghunde. Der er ret høj dødelighed ved denne infektion og den smitter i stor grad ved direkte kontakt og gennem afføringen. Parainfluenza er med til at forårsage kennelhoste hos hunde.

Symptomer:

  • Nedstemthed
  • Vandet afføring og opkastninger (muligt der er blod i)

Leptospirose:

  • Nobivac L4 Vet
  • Versican L3
  • Duramune DAPPI+L Vet
  • Eurican DHPPI2+L Vet
  • Nobivac DHPPi+L Vet
  • Duramune Pi + L Vet

Boksen til venstre viser dyrlægernes betegnelser for vaccinationerne. Når du kigger på din regning fra dyrlægen, kan det være lidt svært at forstå hvad det hele betyder. Forhåbentligt skaber dette lidt klarhed.

Forkortelsen for selve vaccinen er L, som du kan se i vores vaccinationsskema ovenfor.
Leptospirose er en sygdom/virus der rammer hunde i alle aldre. Den findes i to afskygninger, Stuttgarterhundesyge og Weilsksyge, som i begge tilfælde kan være fatale eller have  invaliderende konsekvenser for hunden. Virussen overføres via urin fra fx gnavere og findes i kloakvand og vådområder. Disse bakterier er endvidere zoonoser, hvilket betyder at de kan smitte imellem hunde og mennesker. Det forekommer dog sjældent herhjemme.

Symptomer (Stuttgarterhundesyge):

  • Nedstemthed
  • Tørst
  • Feber
  • Ladningsproblemer
  • Bugsmerter pga. hævelser i nyrere
  • Sår i mundhulen og på tungen

Sygdommen kan fortsætte i flere år og vil langsomt nedbryde nyren, hvilket resulterer i skrumpenyrer og til sidst nyresvigt, hvis hunden ikke får behandling når den har leptospirose, stuttgarterhundesyge. Stuttgarterhundesyges behandles med antibiotika og en sideløbende behandling, såsom væskebehandling.

Symptomer Weilsksyge:

  • Feber
  • Nedstemthed
  • Gulsot
  • Blodig diarré
  • Slimhinder i øjet er blodsprængte
  • Opkast

Weilsksyge vil ofte ikke kunne nås at behandles med antibiotika, hvis behandlingen først påbegyndes når symptomerne ses. Hvis behandlingen påbegyndes hurtigt nok, vil man kunne standse bakteriernes indtræden i nyrer og lever.

Udvidet vaccination

En udvidet vaccine, er en vaccinationsform der gives til ældre hunde, der har fået en basisvaccine. Den udvidede vaccine dækker i op til 3 år imod Hundesyge, Hepatitis og Tarmbetændelse. En udvidet vaccine kan være en fordel, hvis din hund typisk er i kontakt med andre hunde. Risici zoner:

  • Kennel
  • Udstillinger
  • Jagt
  • Vådområder

myVet.dk anbefaler at man foretager en udvidet vaccination til sin hund hvert tredje år som udgangspunkt. Men lyt altid til dyrlægen hvis de råder til at vaccinere oftere. Fx hvis hunden hyppigt er i kontakt med andre hunde, går på jagt eller lign.

Hundesyge:

  • Der er desværre ingen vaccine der kun dække Hundesyge
  • Nobivac Puppy DP Vet.
  • Nobivac DHP Live Vet
  • Duramune DAPPI+L Vet
  • Eurican DHPPI2-L Vet
  • Eurican DHPP2-LR
  • Nobivac DHPPi+L Vet

Boksen til venstre viser dyrlægernes betegnelser for vaccinationerne. Når du kigger på din regning fra dyrlægen, kan det være lidt svært at forstå hvad det hele betyder. Forhåbentligt skaber dette lidt klarhed.

Forkortelsen for denne virus er D.
En smitsom virussygdom som overføres til hunden via. smittet spyt eller ekskrementer fra smittede hunde, ræve eller mink.

Hunden vil få feber når virussen har spredt sig til hele kroppen.

Symptomer:

  • Manglende appetit
  • Væskemangel
  • Opkast og diarré
  • Grønligt flåd fra øjne og næse
  • Lungebetændelse
  • Fortykkelse af hud på trædepuder og snude

Hvis hunden ikke behandles vil der efter 2-3 uger kunne opstå:

  • Kramper
  • Lammelse
  • Ændret adfærd
  • Overfølsom for lys og lyde
  • Emaljedefekter på tænderne

Der er ikke en behandling af hundesyge, men hunden kan få antibiotika imod tilstødende bakterier. Hundesyge har en dødelig udgang for en del hunde, selvom en behandling med antibiotika er påbegyndt. Derfor er det vigtigt at få sin hund vaccineret imod hundesyge.

Hepatitis:

  • Der er desværre ingen vacciner kun til dette formål
  • Nobivac DHP Live Vet
  • Duramune DAPPI+L Vet
  • Eurican DHPPI2-L Vet
  • Eurican DHPP2-LR
  • Nobivac DHPPi+L Vet

Boksen til venstre viser dyrlægernes betegnelser for vaccinationerne. Når du kigger på din regning fra dyrlægen, kan det være lidt svært at forstå hvad det hele betyder. Forhåbentligt skaber dette lidt klarhed.

Forkortelsen for denne virus er H.

Også kaldet adenovirus eller Smitsom leverbetændelse, er en smitsom sygdom som overføres via. spyt eller ekskrementer fra andre smittede hunde.

Symptomer:

  • Feber
  • Nedsat appetit
  • Tørst
  • Øjenbetændelse
  • Opkast
  • Mavesmerter

Dyrlægen tager en blodprøve til at starte med, for at se hvor stor påvirkning leverbetændelsen har haft på hundens lever. Dernæst vil der blive taget en vævsprøve af hunden for at stille diagnosen, ses adenovirussen, har hunden smitsom leverbetændelse. I tilfælde af smitsom leverbetændelse vil hunden få en væskebehandling i form af drop, flydende ernæring og evt. en blodtransfusion. Antibiotika og smertestillende medicin vil ligeledes kunne være nødvendigt.

Parvovirus:

  • Nobivac® Parvo Live Vet
  • Nobivac Puppy DP Vet.
  • Nobivac DHP Live Vet
  • Duramune DAPPI+L Vet
  • Eurican DHPPI2-L Vet
  • Eurican DHPP2-LR
  • Nobivac DHPPi+L Vet

Boksen til venstre viser dyrlægernes betegnelser for vaccinationerne. Når du kigger på din regning fra dyrlægen, kan det være lidt svært at forstå hvad det hele betyder. Forhåbentligt skaber dette lidt klarhed.

Forkortelsen for denne virus er P.
En smitsom og farlig virus, der går ind og nedbryder tarmcellerne og de hvide blodlegemer hos hunden.

Symptomer:

  • Feber
  • Opkast
  • Blodig diarré
  • Manglende appetit

I sjældne tilfælde kan parvovirussen også angribe muskelceller hos hvalpe og føre til pludselig dødsfald.

Dyrlægen vil ved hjælp af en snaptest kunne se, indenfor 10 min. om din hund er smittet med parvovirussen, hvis det er tilfældet vil den typisk skulle indlægges og få en væskebehandling, der skal påføres direkte i blodet. Samtidig vil den få et bredspektret antibiotikum, for at holde andre udefrakommende bakterier nede, imens hundens immunforsvar er svækket.

Tillægsvaccinationer

Kennelhoste (Bordetella Bronchiseptica):

Boksen til venstre viser dyrlægernes betegnelser for vaccinationerne. Når du kigger på din regning fra dyrlægen, kan det være lidt svært at forstå hvad det hele betyder. Forhåbentligt skaber dette lidt klarhed.

Forkortelsen for denne virus er Bb.
Kennelhoste en luftvejsinfektion, der opstår pga. øget bakterier og virus i hundens omgivelser, som gør hunden modtagelig for kennelhoste. Sygdommen optræder typisk når flere hunde er i tæt kontakt med hinanden fx på kenneler, hvoraf navnet. Som noget “nyt”, kan man i dag vaccinere med en ny type vaccine der gives som næsedråber. Hunden får et par dråber i dets næsebor, og er herved bedre sikret da smitten kommer denne vej ind også. Vaccinationen holder ca. i et år og er specielt relevant for jagthunde, udstillingshunde og generelt hunde der er aktive og ofte i selskab med andre firbenet venner.

Symptomer:

  • Let tør hoste
  • Nedstemthed
  • Hoste med opkast til følge
  • Feber (39 °C)
  • Manglende appetit
  • I få tilfælde, lungebetændelse som følge af kennelhoste

Hvis din hund har fået kennelhoste, vil den skulle behandles med antibiotika og hostestillende medicin.

Rabies vaccine:

  • Nobivac® Rabies Vet
  • Rabisin® Vet.
  • Eurican DHPP2-LR

Boksen til venstre viser dyrlægernes betegnelser for vaccinationerne. Når du kigger på din regning fra dyrlægen, kan det være lidt svært at forstå hvad det hele betyder. Forhåbentligt skaber dette lidt klarhed.

Forkortelsen for denne virus er R.

Rabies er med andre ord, en hjernebetændelse der kan være dødelig. Det er en virussygdom der udskilles i spyt og overføres ved bid. Rabies er en zoonose ligesom leptospirose, hvilket vil sige at mennesker også kan smittes med rabies. I de seneste år er sygdommen kun fundet hos flagermus i Danmark.

Symptomer:

  • Nedsat bevidsthed
  • Vandskræk / Kramper ved forsøg på at drikke

Der er desværre ingen ’varslende’ symptomer, så man kan få behandlet sin hund i tide. Oplever din hund overstående symptomer er der stor chance for dødelig udgang.

Derfor er det særdeles vigtigt at få vaccineret sin hund mod rabies, når man tager ud og rejser. Når man så er på ferie, skal man forsøge at begrænse sin hunds færden iblandt andre hunde og dyr. Det er også i mange lande påkrævet at man kan fremvise sit EU-hundepas, hvor der står hunden er vaccineret mod rabies, for at få lov at komme ind i landet.

Rabiesvaccinen dækker variabelt afhængigt af hundens alder og vaccinemærke.

For at finde ud af hvor længe din hunds vaccine er fuldkampdygtig og hvornår den bør vaccineres næste gang, bør du få taget en blodprøve af din hund og få målt antistofsniveauet i blodet. Det vil give dyrlægen en indikator af hvornår det næste gang er tid. Resultatet viser desværre ikke, den præcise dato for en ny vaccine. Derfor anbefaler vi et årligt sundhedseftersyn, hvor du får din hund undersøgt for skavanker og evt. får den fornødne vaccine.

Allergivenlig hund og kat

Allergivenlig hund og kat

Du kender sikkert nogen der har allergi over for hunde eller katte. Måske du selv er allergisk? Flere der har benyttet vores portal, har givet udtryk for at det fylder meget i deres hverdag, hvor venner, familie og bekendte er bange for om de er allergiske. Der er...

læs mere
Den første tid med din hund

Den første tid med din hund

Først og fremmest tillykke med din hundehvalp. Det er en kæmpe omvæltning for en hund at komme ind i en ny familie, især hvis den kommer lige fra moderen og dens søskende. Denne artikel kommer med nogle gode råd, som kan være med til, at hunden og I får den bedste start på forholdet. Derudover er der selvfølgelig også nogle praktiske ting som der skal være styr på, så som f.eks. vaccine, registrering i hunde arkivet og forsikring.

læs mere
Den første tid med din hund

Den første tid med din hund

Først og fremmest tillykke med din hundehvalp. Det er en kæmpe omvæltning for en hund at komme ind i en ny familie, især hvis den kommer lige fra moderen og dens søskende. Denne artikel kommer med nogle gode råd, som kan være med til, at hunden og I får den bedste start på forholdet. Derudover er der selvfølgelig også nogle praktiske ting som der skal være styr på, så som f.eks. vaccine, registrering i hunde arkivet og forsikring.

læs mere
Den første tid med din hund

Den første tid med din hund

Først og fremmest tillykke med din hundehvalp. Det er en kæmpe omvæltning for en hund at komme ind i en ny familie, især hvis den kommer lige fra moderen og dens søskende. Denne artikel kommer med nogle gode råd, som kan være med til, at hunden og I får den bedste start på forholdet. Derudover er der selvfølgelig også nogle praktiske ting som der skal være styr på, så som f.eks. vaccine, registrering i hunde arkivet og forsikring.

læs mere