Se hvorfor du bør tage stilling til valg af narkose hos dyrlægen!

Som kæledyrsejer er man forståeligt nok bekymret for sit kæledyr i forbindelse med en operation i forhold til valg af narkose hos dyrlægen. Narkose indebærer altid en risiko, derfor anbefales det at sætte sig ind i de forskellige bedøvelsesmetoder inden en operation.

Vi tager hos myVet.dk udgangspunkt i at dyrlægen har godkendt og professionelt udstyr samt et veluddannet operationshold som har erfaring inden for området.

Der er typisk 10-12 forskellige medicinstoffer der bruges og de kan også kombineres , så mulighederne er mange. Typisk inddeler man i tre grupper: Indåndingsnarkose (inhalation), indsprøjtningsnarkose (injektion) og narkose som drop (intravenøs).

Ved inhalationsnarkose lægger man en slange i halsen hvor man giver ren ilt blandet med narkosemiddel. Dette kan skrues op og ned efter behov og er let at justere. Det kræver en del udstyr og tager længere tid, så denne type er typisk dyrere og antages at være mere sikker.

Injektionsnarkose er et stof man typisk blander med noget stærkt smertestillende som fx metadon. Man giver det som en indsprøjtning i en muskel og den varer op til 45-60 min. Man kan give modgift der vækker hunden/katten igen. Fordelen er at man kan håndtere det som en person og det går hurtigt. Den belaster dog blodtrykket noget og kan ikke justeres undervejs. Det er en fordel til korte indgreb eller røntgen, men større smertefulde indgreb kræver andre typer narkose.

Intravenøs (TIVA) narkose bruges som standard hos mennesker, men bruges kun nogle få steder hos dyrlæger. Det kræver ekstra trænning og mere personale, men er den sikreste form og samtidig den dyreste.

Hvis man vil være absolut på den sikreste side er det altid en god idé at få ens dyrlæge til at tage en blodprøve før bedøvelsen indgår. Her vil man kunne se lever- og nyretal som vil forsikre dyrlægen om at kæledyrets krop er modtagelig overfor bedøvelsen.

Yderligere burde kæledyrets kredsløb og lungefunktion tjekkes af dyrlægen for at være sikker på alt er som det skal være. Samt et tjek for eventuelle betændelser i kroppen. Husk som kæledyrsejer at informer dyrlægen hvis dit kæledyr er på nogen form for medicin.

Injektionsnarkosen er hurtig og nem at give. Den virker omgående og kræver et minimum af forberedelse. Denne type er f.eks. en fordel for en vagtdyrlæge, der står alene uden hjælp fra sygeplejersken til at holde og lægge venekateter.

Injektionsnarkose bliver f.eks. brugt til mindre indgreb som når man skal fjerne mindre knuder, sy et bidsår eller tage røntgenbilleder. Nogle dyrlæger bruger den også til mellemstore indgreb som tandrens og kastration af hunde.

Ved både inhalationsnarkose og intravenøs narkose lægger man en slange i halsen hvor mange giver ren ilt. Samtidig bruger man typisk også mere energi på at sætte overvågningsudstyr op. Det er f.eks. blodtryksmåling, måling af ilt i blodet og EKG.

Der er i princippet ikke noget i vejen for, at man også kunne gøre det samme med injektionsnarkosen, men da indgrebene typisk er korte og man alligevel ikke har de store muligheder for at ændre på noget under vejs, er det ikke almindeligt.

Ved de to andre typer skal man derimod hele tiden tilpasse narkosen til patienten og justere op og ned. Det kræver mere arbejde og mere træning, men er samtidig en fordel da man hurtigere reagere på problemer, hvis de opstår.

Som nævnt er den relativt lavere pris og nemmere håndtering af injektionsnarkosen en klar fordel. Den er dog markant sværere at justere undervejs og er ikke nemt at forlænge, hvis indgrebet kræver længere tid end forventet.

Intravenøs narkose og inhalationsnarkose kan i princippet forlænges i det uendelige og man har mange flere muligheder for at justere narkosen til patienten. Det betyder samtidig at man skal have træning i de forskellige stoffer og have dygtigt personale med den rigtige uddannelse.

Netop fordi narkosen kan tilpasses undervejs og man samtidig har sikret vejrtrækningen med ren ilt er disse typer også mere sikker.

Hos myVet.dk har vi indgået et partnerskab med dyrlægen Søren Pejstrup hos www.spørgdyrlægen.dk. Det betyder at vi som platform aktivt sørger for at blive bedre til at informere dig som forbruger så du ved mest muligt omkring den behandling dit kæledyr får.

Allergivenlig hund og kat

Allergivenlig hund og kat

Du kender sikkert nogen der har allergi over for hunde eller katte. Måske du selv er allergisk? Flere der har benyttet vores portal, har givet udtryk for at det fylder meget i deres hverdag, hvor venner, familie og bekendte er bange for om de er allergiske. Der er...

læs mere
Den første tid med din hund

Den første tid med din hund

Først og fremmest tillykke med din hundehvalp. Det er en kæmpe omvæltning for en hund at komme ind i en ny familie, især hvis den kommer lige fra moderen og dens søskende. Denne artikel kommer med nogle gode råd, som kan være med til, at hunden og I får den bedste start på forholdet. Derudover er der selvfølgelig også nogle praktiske ting som der skal være styr på, så som f.eks. vaccine, registrering i hunde arkivet og forsikring.

læs mere
Den første tid med din hund

Den første tid med din hund

Først og fremmest tillykke med din hundehvalp. Det er en kæmpe omvæltning for en hund at komme ind i en ny familie, især hvis den kommer lige fra moderen og dens søskende. Denne artikel kommer med nogle gode råd, som kan være med til, at hunden og I får den bedste start på forholdet. Derudover er der selvfølgelig også nogle praktiske ting som der skal være styr på, så som f.eks. vaccine, registrering i hunde arkivet og forsikring.

læs mere
Den første tid med din hund

Den første tid med din hund

Først og fremmest tillykke med din hundehvalp. Det er en kæmpe omvæltning for en hund at komme ind i en ny familie, især hvis den kommer lige fra moderen og dens søskende. Denne artikel kommer med nogle gode råd, som kan være med til, at hunden og I får den bedste start på forholdet. Derudover er der selvfølgelig også nogle praktiske ting som der skal være styr på, så som f.eks. vaccine, registrering i hunde arkivet og forsikring.

læs mere